
Claus Fjelding Whitt & Peter Harbo Clausen, grundlæggere og partnere
Vi grundlagde proacteur i 2006 med henblik på at levere konkurrencedygtige best practice konsulentydelser. I dag, fem år efter, er proacteur vokset til 15 medarbejdere med stor erfaring fra forskellige brancher og en god blanding af forskellige baggrunde som fx datalog, handelsakademiker og ingeniører. Vores mission er at skabe værdi for vores kunder ved at handle professionelt og fleksibelt samt at sikre, at vores medarbejdere er stolte af at være en del af proacteur.
Gennem de sidste fem år har vores ydelser inden for forandringsledelse og projektimplementering leveret effektive redskaber, der har lært vores kunder at få det bedste udbytte ud af forandringsprojekter. Vores konsulenter har alle en solid teoretisk baggrund og erfaring med forandringsledelse. Vi tager vores rolle som konsulenter alvorligt og siger ærligt, hvad der skal til for at forandringen lykkes. proacteur er en adræt konsulentvirksomhed, der fokuserer på forandringsledelse, lederudvikling, projekt- og programledelse, samt procesdrevet støtte til it-implementering.
proacteur er Prosci Primary Affiliate i Danmark og Sverige.